Husbeskrivelse

Flot stråtækt stenferiehus til 12 personer med swimmingpool, sauna, spabad samt klimaanlæg, parabol, kopimaskine og trådløs, gratis internetforbindelse til bærbare computere!
Meget børnevenligt indrettet.
Beliggende på en stor velholdt naturgrund med legehus, klatrestativ, rutschebane og gynge samt sandkasse.

Huset råder over ialt 6 soverum fordelt i 2 afdelinger med hvert et badeværelse med klinkegulv, brusenische og gulvvarme. Opholdsstuen, der er kombineret med køkkenet, er indrettet med lædermøbler, brændeovn, spisebord, farvefjernsyn, parabol, video, DVD-afspiller og radio med CD-afspiller. Køkkenafdeling med opvaskemaskine og mikroovn. Stort poolrum med gulvvarme, swimmingpool m/svømmetræner og rutschebane, børnebassin, spabad og adgang til endnu et badeværelse med toilet, brusenische og adgang til sauna. Entré med ekstra håndvask, vaskemaskine og tørretumbler.

Trægulve i alle sove- og opholdsrum. Barneseng, høj barnestol, babybadekar, 2 børnetoiletsæder. Værelset med dobbelt sovesofa er udstyret med kopimaskine og skrivebord. Fra stue og poolrum er der udgang til et stort terrasseanlæg med læmure, liggestole, grill og parasol.

Max. 1 husdyr tilladt.